Googes Little Big Horn (Scarlett)

Scarlett var vores første bengalkat. Vi har købt hende fra Gene Ducote, Gogees, USA. Vi er utrolig glade for, at hun ville sælge os smukke Scarlett, og vi er taknemmelige for den vejledning, vi løbende har fået fra Gene.

Scarlett er en utrolig smuk bengal med mange iøjnefaldende kvaliteter. Først og fremmest har hun en fantastisk bygning og nogle facinerende "vilde" bevægelser. De kan desværre ikke fanges på billederne, men man kan dårligt blive træt af at se på hende "live".

 

Scarlett har store mørke pletter, og der er antydning af rosetter i nogle af dem. Hun er lidt en kameleon. I noget lys (eller nærmere mangel på samme) er hun ganske mørk at se på, men for det meste har hun en imponerende flot kontrast mellem sin bundfarve og pletterne. Hun er dog noget ticked henover ryggen. 

Hendes pelskvalitet er utrolig. Den er som silke, og pelsen ligger tæt til kroppen uden at være siameseragtig. Denne pelskvalitet understreger hendes "vilde" type på fornemste vis. Dette er nok en kvalitet, som billeder ikke kan fange, men prøv at røre ved hende - så er man ikke i tvivl om, at det er noget specielt.

Hun har også et rigtig godt hoved. Hun har store øjne, en flot profil , og hun har nogle meget firkantede "whiskerpads". Hun har velformede runde øre, men de er måske lidt for store.

Scarlett har en utrolig robust psyke, og er glad for selv små larmende børn. 

Se billeder af Scarletts første kuld på killingesiden. Klik for at se Scarletts stamtavle.

© 2001, Little Big Horn DK